Parteriapi

Parterapi

 

Et parterapiforløb forløb varer typisk fra 2 - 15 konsultationer, og vi arbejder med kommunikation, dialog og følelser. Du kan læse mere om parforholdets udfordringer og terapien nedenfor.

Bemærk at jeg afsætter god tid til mine terapier, og I vil ikke møde andre af mine klienter, når I kommer eller går. I kan se mine priser her 

Jeg kan som regel tilbyde kort ventetid. Skriver I en mail, sender en sms eller ringer på telefon 22 64 03 64, svarer jeg hurtigst muligt og senest indenfor 24 timer. 

Jeg er autoriseret af psykolognævnet og kan tilbyde jer erfaring og engagement i trygge rammer i Psykologhuset Park Allé midt i Århus 

 

Parforholdets udfordringer

Indgåelse af parforhold medfører ikke uden videre, at vi kan leve sammen, men parforhold kan lære os at gøre det - og udfordre os på at kommunikere og opnå bedre kontakt med os selv og hinanden.

Hvis I klikker her finder I eksempler på spørgsmål, der kan oplyse, om jeres parforhold er udfordret. Synes spørgsmålene rigeligt velkendte, kan jeg med Imago og korttids dynamisk parterapi hjælpe jer til at udvikle en dialog, der giver grobund for mere glæde og mere kærligt nærvær i jeres parforhold. Bemærk at imago- og dynamisk terapi kræver omhu og tid, hvorfor parterapi hos mig varer 2 timer eller mere efter aftale.

I parforholdet lever vi med forestillinger om, hvad partneren såres og tiltrækkes af. Men kun sjældent tjekker vi, hvor præcise vores forestillinger er, og vi risikerer at såre uden at ville det.

Men når vi såres, reagerer vi naturligt med angreb eller flugt. Det er de dybereliggende dele af vores hjerne, som vi har fælles med krybdyrene, der tager over. Pludselig ligner vores partner en aggressiv angriber, og ikke et menneske der blot forsøger at beskytte sine sår.

Krybdyrhjernen udfordres positivt af tålmodighed og dialog. Når vi i parterapi arbejder med dialogen mellem jer, arbejder vi også med at udfordre jeres egen indre dialog.

Ofte spiller børn en stor rolle for forældrenes forhold. Børn kan både medvirke til - og dæmpe uoverensstemmelser - de kan få tildelt roller, der skiller eller samler, og som de uforvarende tager med sig videre i livet. Hjælper I jer selv til at finde tryghed og kærlighed i jeres forhold, giver I samtidig jeres børn gladere og mere modne voksne at identificere sig med.

Imago og dynamisk parterapi kan øve jer i at udtrykke og holde fast I jer selv og få et parforhold med tillid, nærhed og kærlighed. Et parforhold som i vil ønske, at jeres børn tager med som en skabelon for deres parforhold.

Nogle gange er vi nødt til at forlade hinanden. Har I taget denne beslutning, kan imago og dynamisk parterapi hjælpe jer til at komme igennem denne vanskelige overgang og med at skabe de bedste rammer for jeres samarbejde i forhold til børnene.

Jeg kan som autoriseret psykolog og parterapeut med efteruddannelse i imagoparterapi og ISTDP tilbyde jer trygge og udviklende rammer centralt i Århus C.