Indgåelse af parforhold medfører ikke uden videre, at vi kan leve sammen - men parforhold kan lære os at virkeligt være sammen og udfordre os på, at vi blive dem, vi virkeligt er. Mange problemer i parforholdet har at gøre med angst for afvisning og sårethed, og om hvad der kan ske, hvis vi virkeligt står ved os selv, overfor den vi elsker.
Men når vi såres, og angsten sætter ind, bliver reaktionen ofte angrib eller flygt. Pludseligt tager den ældgamle del af vores hjerne over (den del vi har fælles med krybdyrene), og vi reagerer helt anderledes, end vi selv ønsker. Vi oplever vores partner som en aggressiv angriber, og ikke som et menneske der blot forsøger at beskytte og hele sine sår.
Som par er vi sammen i de forestillinger, -imagoer, vi hver især har med os om, hvad partneren er, og hvad hun/han har lyst til at være sammen med. Hos mig arbejder vi med, at I kan være jer selv, og stadig være sammen. Sammen på en gensidigt anerkendende måde, som betyder, at I kan bruge jeres forskelligheder - uden at skulle frygte at miste partnerens kærlighed..
Ofte spiller børn, både dem der allerede er der, og dem der er på vej, en stor rolle i forældrenes forhold. De kan både medvirke til og dæmpe uoverensstemmelser - de kan få tildelt roller, der skiller eller samler, og som de tager med sig videre i livet.
Krybdyrhjernen er ikke den bedste forældre, men ved at lære og øve hvordan den sættes på standby, kan I som forældrene ikke alene få et bedre indbyrdes forhold, men også give børnene gladere og mere selvberoende voksne at identificere sig med.
Nogle gange er vi nødt til at forlade hinanden, og er dette ønsket hos en eller begge af parterne, kan jeg hjælpe jer med at komme igennem denne vanskelige beslutning. Ligesom jeg kan hjælpe med den udfordring, der ligger i at udvikle forståelse og rammer for både det umiddelbare fremtidige forhold såvel som samarbejdet omkring børnene på længere sigt.