Medlem af Dansk Psykolog Forening
Har du vanskeligheder i forhold til stress, depression, angst, selvværd, eller partner og familie. Jeg hjælper mennesker med at genfinde energi og livsglæde, når udfordringer fylder for meget.
Min behandling er baseret på psykodynamiske og kognitive metoder. Først og fremmest skal vi dog se på, hvad der er vigtigt for dig. Det kan være at få ryddet op i tanker og fortid eller tage sig af forviste følelser, som overraskende og pludseligt presser sig på.
Jeg afsætter god tid til dine konsultationer. Du vil derfor ikke møde andre, der venter, hverken når du kommer eller går fra vores aftaler. Én konsultation varer en fuld time.
Jeg søger at imødekomme behov for kort ventetid ved akut krise. Når der er brug for hurtig hjælp, kan jeg i reglen finde tid inden for samme eller næste dag. Ved særligt behov kan jeg tilbyde aften og weekend tider.
Jeg er ikke tilknyttet den offentlige sygesikring, og du kan derfor ikke få tilskud derfra til behandling hos mig. Under fanen "Henvisning", kan du se, hvad jeg tilbyder i stedet. Skulle dette ikke svare til din interesse og behov, hjælper jeg dig gerne med at finde en psykolog, hvor du kan få behandling med tilskud.